Ferie for eller fra hesten?

Ferie for eller fra hesten?

13. august 2020 Af Camilla Witte

Sommerferien er for mit vedkommende over. Og alting er gået tilbage til normal hverdag (lige med undtagelse af alle corona tiltagene der er kommet til det seneste ½ år). Jeg har brugt min ferie med 1 uge på Møn, 3 dage i Skagen og 1 uge i sommerhus ved Søndervig. I mellemtiden har Røverdatteren haft lidt on off ferie. Som bestod af en smule longering den første uge, et par dage jeg selv red hende i den anden og den sidste uge red en dressurrytter fra stalden hende. Det tror jeg på har været godt for både hendes krop og psyke. Der er dog mange andre løsninger på når man selv skal på ferie. Jeg har både været ude i wellnessophold, svømmetræning, helt at give fri på sommergræs i 3 uger eller sætte i ridning.

Hvornår mister hesten muskelmasse og kondition?

For at vælge hvordan min ferie skulle påvirke Ronja. Stod det mig klart at hun ikke måtte miste for meget kondi eller tabe for meget muskel. Som hun stod var hun jo stævneklar. Og en opbygning havde vi jo været i gang med én gang. En dyrlæge fortalt mig engang at heste kan holde på konditionen i 2 uger. Og efter 6 ugers pause fra almindeligt arbejde vil den være helt væk og der skal startes forfra.

Det jeg har kunne læse mig til er, at allerede efter få fridage mistes lidt hurtighed og koordinationsevne. Efter en eller to uger kan man se en smule fald i konditionen. Og efter lidt længere tid begynder der at være tab af muskelmasse. Mens efter lange pauser (måneder til år) begynder knogler, led og sener at miste styrke. 3 uger var derfor for langtid ikke at lave noget i. Så hun fik det meget let de første to uger og den sidste fik en dressurrytter lov til at lege lidt rundt på hende.

Fysisk sundhed vs. psykisk hos hesten

Mange snakker om helheden og helbredet hos hesten. Og at deres hest skal være en glad hest. Hvordan man tolker de ord er jo meget individuelt. Hvordan vi ser, mærker og oplever glade heste er også forskelligt. Hvordan hestene mentalt håndtere træningen og sine omgivelser tror jeg på betyder noget for deres overskud. En afslappet hest har mere overskud på kontoen end en opkørt eller stresset hest. Dog kan en opkørt og stresset hest jo rent fysisk godt være fysisk sund og måske endda fysisk overlegen til den afslappede hest. Jeg tænker derfor det er vigtig at kigge på begge parametre ved en hest der skal præstere. Har den mentalt overskud til sine opgaver og er den fysisk er i stand til den opgave den bliver budt? Det er i min optik nogle af de vigtig spørgsmål at stille.

Forskellighed

Oveni det tænker jeg, at der findes lige så forskellig heste som der findes mennesker. Uden at ville træde nogle over tæerne, hvis jeg skulle lægge mit liv om til et hesteliv. Så tror jeg ikke jeg ville trives som skovturshest, der “kun” er af sted 2-3 gange i ugen. Jeg er selv et meget aktivt menneske med utrolig meget krudt i måsen. Jeg har løbet 4 marathon og træning op til disse kræver man i gang 5-6 dage i ugen på både små og store ture og med intervaltræning. Og alt dette har jeg nydt. Bevars turene i regnvejret har da ikke altid været de fedeste, men de kunne da også noget. For nogle vil det være alt for meget og 3-4 dage med yoga er meget bedre for deres kroppe.

Træningsform, type og mængde er så individuelle, at vi må se på den enkelte heste vi står med. Vi skal væk fra at se på hvordan andre gør det for at nå til tops. Og hen i mod hvad virker for mig. Selvfølgelig er idéer og gode råd altid guld værd, men først og fremmest hvem er man selv som rytter og hvilken hest har man. Det kunne jo være en af måderne at få både den fysisk sunde og psykisk sunde hest på.